Implantater

CEREC | Kroner |Broer | Implantater | Inlay | Onlay | Røntgen | Prisliste

Implantater er en behandlingsmetode der vinder frem og der er stor videnskabelig dokumentation vedr. implantater.

Et tandimplantat er en kunstig tandrod i form af en titaniumskrue der indsættes i kæbeknoglen hvor den naturlige tand eller tænder mangler. Titanium afstødes ikke og vokser derfor fast i kæbeknoglen.

Der sættes slutteligt en krone eller bro på implantatet.

Fordele ved implantater

Når du mister en tand vil kæbeknoglen med tiden blive nedbrudt og i den forbindelse ses ofte en ændring i ens udseende der vil komme til at se ” sammenstyrtet ” ud.

Når man indsætter et eller flere implantater hvor der mangler naturlige tand ( tænder ) , vil denne nedbrydning af kæbeknoglen i de fleste tilfælde blive reduceret. Med indsættelse af implantater undgår man at skulle slibe på raske tænder , hvis der skal laves en bro.

I sidste ende fungerer implantatet som dine egne tænder med helt normal tyggefunktion og implantater er med til at give et naturligt udseende.

Implantater betyder at der ikke skal slibes på sunde nabotænder , som det er nogle gange tilfældet med broer. Når der indsættes et implantat kan det være medvirkende til at stabilisere nabotænderne og være medvirkende til at forhindre tab af disse.

Der er f.eks. mulighed for at få en række implantater indopereret, denne række implantater kan tjene som fæste for proteser i forskellige udformninger eller som fæste for en fuld implantatbro der er fast monteret og således ikke behøver at blive udtaget for rengøring.

Implantatbroen fremstilles på et særligt laboratorium.

Unimedex er specialister i implantater

Unimedex er specialister i implantater og der gennemføres mange operationer hvert år.

Der ydes 10 års garanti på implantater.

Implantater trin for trin

Undersøgelse og røntgen tomografi

Efter du er ankommet til Stettin kommer du til tandlægen og får lavet en grundig undersøgelse ligesom du skal have lavet røntgen foto ( røntgen tomografi ). Ved denne undersøgelse skal man fastslå om du er egnet til at få et tandimplantat.

Det er desværre ikke alle der er egnet til det, derfor denne undersøgelse først, hvorefter der laves et projekt for behandlingen.

Indsættelse af implantatet

Såfremt du er egnet til at få et implantat skal der først foretages et mindre kirurgisk indgreb hvor du får sat implantatet fast i kæbebenet. Dette indgreb udføres under lokalbedøvelse.Du kan, hvis du er indstillet på at få et implantat, regne med at skulle bestille en 2 dages tur til Stettin, såfremt du er egnet til at få et implantat er dette, under normale omstændigheder, nok til undersøgelse og det kirurgiske indgreb.

Helingsperiode

Efter du har fået indopereret implantatet skal du gå i en helingsperiode der varer fra 3 til 6 måneder afhængig af din knoglekvalitet.

Færdigt implantat

Det sidste besøg i Stettin vil være af 3-4 dages varighed og her får du påsat den endelige krone og man kontrollerer endnu en gang at alt er som det bør være.

Kontrol af implantat

Dagen efter du har fået sat kronen på vil tandlægen muligvis gerne se dig til en kontrol af implantatet og kronerne.

Fuld implantatbro

Såfremt du skal have lavet en fuld implantatbro ser et typisk behandlingsforløb således ud :

Det første besøg skal være af 2 – 3 dages varighed hvor implantaterne indopereres og den sidste dag skal du til et kontrolbesøg.

Efter helingsperioden der kan strække sig fra 3 – 8 måneder skal du på et besøg af 1 dags varighed. Ved dette besøg vil man kontrollere at implantaterne sidder som de bør, såfremt dette er i orden skal implantaterne frilægges og der isættes en helingsskrue i implantatet for at sikre at tandkødet heler ordentligt og kommer til at se pænt ud.

Efter yderligere 2 – 3 uger skal du på et besøg af 1 dags varighed hvor der tages aftryk til broen.

Dette aftryk sendes herefter til et særligt laboratorium hvor der produceres en individuelt tilpasset bro til de implantater der er indopereret. Derfor skal du vente 3 – 4 uger inden du skal på et sidste besøg på klinikken hvor broen monteres på implantaterne, dette sidste besøg skal være af 2 – 3 dages varighed således at der er tid til at foretage eventuelle tilpasninger.

Det er individuelt hvad en fuld implantatbro koster, men i gennemsnit skal du beregne udgifter på 36.000 zloty for en bro med 10 – 11 tænder monteret på 8 implantater.